At fremleje sin bolig – helt eller delvist – kan være en praktisk løsning, hvis du for eksempel skal ud at rejse, flytte midlertidigt eller blot ønsker at dele udgifterne til husleje. Men reglerne for fremleje er ikke altid enkle, og det er vigtigt at kende både dine rettigheder og pligter som lejer. Lejeloven fastsætter klare rammer for, hvornår og hvordan du må fremleje, og hvad der kræver udlejerens samtykke. Her får du et overblik over de vigtigste regler og faldgruber.

Hvad betyder fremleje og delvis udlejning?

Fremleje betyder, at du som lejer udlejer hele eller dele af din lejebolig til en anden person – en fremlejetager. Du bliver altså selv udlejer i forhold til den person, du fremlejer til, men du bevarer samtidig dit eget lejeforhold til den oprindelige udlejer.

Der skelnes mellem to typer fremleje:

• Hel fremleje – hvor du udlejer hele boligen, typisk i en begrænset periode, mens du selv bor et andet sted.
• Delvis fremleje – hvor du udlejer et eller flere værelser, men fortsat bor i boligen selv.

Reglerne for de to typer er forskellige, og det er vigtigt at kende forskellen, før du indgår en aftale.

Hvornår må du fremleje hele boligen?

Som udgangspunkt har du ret til at fremleje hele din bolig i op til to år, hvis du midlertidigt er fraværende – for eksempel på grund af studieophold, arbejde i udlandet eller sygdom. Du skal dog have udlejerens tilladelse, og du skal kunne dokumentere, at fraværet er midlertidigt.

Udlejeren kan kun nægte fremleje, hvis der er saglige grunde – for eksempel hvis fremlejetageren vurderes uegnet, eller hvis ejendommen har færre end 13 beboelseslejligheder. Det er derfor en god idé at søge skriftligt og give udlejeren alle relevante oplysninger.

Husk, at du som lejer stadig hæfter for huslejen og for eventuelle skader, selvom du ikke bor i boligen under fremlejeperioden.

Regler for delvis fremleje

Hvis du ønsker at udleje et eller flere værelser, mens du selv bliver boende, har du som lejer ret til det – så længe du ikke udlejer til flere end to personer. I dette tilfælde behøver du ikke udlejerens tilladelse, men du skal give besked, og fremlejen skal ske på rimelige vilkår.

Lejen, du opkræver, må ikke overstige den forholdsmæssige del af din egen husleje. Det betyder, at du ikke må tjene på fremlejen – formålet er at dele udgifter, ikke at drive forretning.

Krav til fremlejekontrakten

En fremlejeaftale bør altid være skriftlig. Den skal indeholde oplysninger om:

• Parternes navne og kontaktoplysninger
• Lejemålets adresse og omfang (hele boligen eller værelser)
• Lejeperiode og opsigelsesvilkår
• Husleje og betalingsbetingelser
• Eventuelle regler for brug af fællesarealer, husdyr, internet m.m.

Det er en god idé at bruge en standardkontrakt, som kan findes på borger.dk eller hos Lejernes Landsorganisation. En klar aftale forebygger misforståelser og gør det lettere at håndtere eventuelle uenigheder.

Hvad siger lejeloven om opsigelse og ansvar?

Som hovedlejer har du fortsat ansvaret over for udlejeren. Det betyder, at hvis fremlejetageren ikke betaler husleje, laver skader eller overtræder husordenen, er det dig, der hæfter. Du kan dog i fremlejekontrakten aftale, at fremlejetageren skal dække eventuelle tab, men det ændrer ikke dit ansvar over for udlejeren.

Opsigelsesreglerne afhænger af, om der er tale om hel eller delvis fremleje. Ved tidsbegrænset fremleje ophører lejemålet automatisk ved periodens udløb. Ved delvis fremleje gælder almindelige opsigelsesvarsler – typisk en måned for værelser.

Hvornår kan udlejeren sige nej?

Udlejeren kan kun afvise fremleje, hvis der foreligger særlige grunde. Det kan være:

• At ejendommen har færre end 13 beboelseslejligheder
• At fremlejetageren vurderes uegnet som beboer
• At fremlejen vil medføre væsentlige gener for ejendommen eller de øvrige beboere

Hvis udlejeren nægter uden saglig grund, kan du som lejer klage til huslejenævnet, som kan tage stilling til sagen.

Læs også:

Depositum ved erhvervs- og private lejemål – sådan er reglerne

Boligportal

Hvad må udlejer kræve i depositum, og hvilke rettigheder har du som lejer? Artiklen giver et klart overblik over forskellene mellem private og erhvervsmæssige lejemål samt gode råd til både lejere og udlejere om håndtering af depositum.

Bæredygtig indretning: Sådan vælger du miljøvenlige materialer til din lejebolig

Boligportal

Drømmer du om en mere bæredygtig bolig, selvom du bor til leje? Få praktiske råd til, hvordan du kan vælge miljøvenlige materialer, genbruge med stil og skabe et sundt indeklima – uden at ændre på det faste inventar.

Støj og naboskab: Sådan tager du hensyn i din lejebolig

Boligportal

Når man bor til leje, bor man ofte tæt – og lyd kan hurtigt blive en kilde til konflikt. Læs, hvordan du tager hensyn, kender reglerne og skaber et godt naboskab med respekt for både stilhed og fællesskab.

Boligmarkedets cyklusser: Forstå udviklingen mellem vækst og stilstand

Boligportal

Boligmarkedet bevæger sig i cyklusser, hvor priser og aktivitet stiger og falder i takt med økonomi, psykologi og politik. Denne artikel giver dig et klart overblik over, hvad der driver udviklingen – og hvordan du som køber, lejer eller investor kan navigere i de skiftende tider.

Gode råd, før du fremlejer

• Informer udlejeren skriftligt og få en bekræftelse.
• Lav en skriftlig kontrakt med fremlejetageren.
• Lav en indflytningsrapport og tag billeder af boligen.
• Sørg for forsikring, der dækker eventuelle skader under fremleje.
• Tjek reglerne for folkeregisteradresse, hvis du fremlejer hele boligen.

En gennemtænkt fremlejeaftale kan give tryghed for både dig, udlejeren og den, der flytter ind.

Fremleje kan være en god løsning – hvis du gør det rigtigt

Fremleje og delvis udlejning kan være en fleksibel måde at tilpasse boligsituationen på, men det kræver, at du kender reglerne. Lejeloven beskytter både lejere og udlejere, men stiller også krav om ansvarlighed og gennemsigtighed. Med en klar aftale, god kommunikation og respekt for lovens rammer kan fremleje blive en win-win for alle parter.