Når du flytter ind i en lejebolig, skal du som regel betale et depositum til udlejeren. Det fungerer som en økonomisk sikkerhed, hvis der opstår skader på boligen, eller hvis du ikke betaler husleje. Men mange lejere oplever usikkerhed, når de flytter ud: Hvad må udlejeren trække fra? Hvornår skal pengene tilbagebetales? Og hvad gør du, hvis du er uenig i opgørelsen? Her får du et overblik over dine rettigheder som lejer, når det gælder dit depositum.

Hvad er et depositum – og hvor meget må udlejeren kræve?

Et depositum er et beløb, som udlejeren kan bruge til at dække udgifter, hvis du som lejer ikke lever op til dine forpligtelser. Det kan for eksempel være, hvis der er skader på boligen, eller hvis du ikke afleverer den i den stand, lejekontrakten kræver.

Ifølge lejeloven må udlejeren maksimalt kræve et depositum svarende til tre måneders husleje. Derudover kan udlejeren også kræve forudbetalt leje – typisk op til tre måneder – men det er to forskellige ting. Depositum skal tilbagebetales, når du flytter ud, mens forudbetalt leje dækker de sidste måneders husleje.

Når du flytter ud – sådan foregår fraflytningen

Når du opsiger lejemålet, skal du aflevere boligen i den stand, der er aftalt i kontrakten. I mange tilfælde betyder det, at du skal sørge for almindelig rengøring og eventuelt male vægge, hvis det står i aftalen. Men du skal ikke betale for forbedringer eller almindelig slid og ælde.

Udlejeren skal indkalde dig til et fraflytningssyn, hvor I sammen gennemgår boligen. Her skal du have mulighed for at se, hvilke mangler udlejeren mener, der skal udbedres. Udlejeren skal derefter sende en fraflytningsrapport til dig – senest 14 dage efter synet – hvor det fremgår, hvad der skal laves, og hvad det koster.

Hvad må udlejeren trække fra depositummet?

Udlejeren må kun bruge depositummet til at dække reelle udgifter i forbindelse med istandsættelse, som du er ansvarlig for. Det kan være:

• Maling af vægge, hvis det er aftalt i kontrakten.
• Reparation af skader, du har forårsaget.
• Manglende rengøring, hvis boligen ikke er afleveret ordentligt.

Derimod må udlejeren ikke trække for almindelig slitage – for eksempel slidte gulve, falmede vægge eller ældre hårde hvidevarer, der er blevet brugt normalt. Det er en del af udlejerens ansvar som ejer af boligen.

Hvornår skal du have dit depositum tilbage?

Når udlejeren har gjort regnskabet op, skal du have dit depositum tilbage – minus eventuelle udgifter, der er dokumenteret. Der er ingen fastsat frist i loven, men det skal ske inden for rimelig tid efter fraflytningen. I praksis betyder det typisk inden for 1–2 måneder.

Hvis udlejeren trækker tiden ud, eller du ikke får en opgørelse, kan du skriftligt bede om en redegørelse. Får du stadig ikke svar, kan du tage sagen videre til Huslejenævnet, som kan vurdere, om udlejeren har handlet korrekt.

Læs også:

Depositum ved erhvervs- og private lejemål – sådan er reglerne

Boligportal

Hvad må udlejer kræve i depositum, og hvilke rettigheder har du som lejer? Artiklen giver et klart overblik over forskellene mellem private og erhvervsmæssige lejemål samt gode råd til både lejere og udlejere om håndtering af depositum.

Bæredygtig indretning: Sådan vælger du miljøvenlige materialer til din lejebolig

Boligportal

Drømmer du om en mere bæredygtig bolig, selvom du bor til leje? Få praktiske råd til, hvordan du kan vælge miljøvenlige materialer, genbruge med stil og skabe et sundt indeklima – uden at ændre på det faste inventar.

Støj og naboskab: Sådan tager du hensyn i din lejebolig

Boligportal

Når man bor til leje, bor man ofte tæt – og lyd kan hurtigt blive en kilde til konflikt. Læs, hvordan du tager hensyn, kender reglerne og skaber et godt naboskab med respekt for både stilhed og fællesskab.

Boligmarkedets cyklusser: Forstå udviklingen mellem vækst og stilstand

Boligportal

Boligmarkedet bevæger sig i cyklusser, hvor priser og aktivitet stiger og falder i takt med økonomi, psykologi og politik. Denne artikel giver dig et klart overblik over, hvad der driver udviklingen – og hvordan du som køber, lejer eller investor kan navigere i de skiftende tider.

Hvis du er uenig i udlejerens opgørelse

Er du uenig i, hvad udlejeren har trukket fra depositummet, har du ret til at klage. Du kan indbringe sagen for Huslejenævnet i den kommune, hvor boligen ligger. Det koster et mindre gebyr, men nævnet kan træffe en afgørelse, som udlejeren skal rette sig efter.

Det er en god idé at dokumentere alt: tag billeder af boligen, når du flytter ud, gem korrespondance med udlejeren, og sørg for at have kvitteringer for eventuel rengøring eller reparation. Det kan være afgørende, hvis der opstår uenighed.

Gode råd til at undgå konflikter om depositum

• Læs lejekontrakten grundigt, før du skriver under – især afsnittet om istandsættelse.
• Tag billeder ved både indflytning og fraflytning, så du kan dokumentere boligens stand.
• Deltag i fraflytningssynet, og bed om at få rapporten udleveret med det samme.
• Kommunikér skriftligt med udlejeren, så du har dokumentation for aftaler og beskeder.
• Kend dine rettigheder – du skal ikke betale for forbedringer eller almindelig slitage.

Et godt kendskab til reglerne kan spare dig for både tid, penge og frustrationer, når du flytter ud. Depositummet er dine penge – og du har ret til at få dem tilbage, hvis du har passet godt på boligen.